Har du styr på økonomien?
Eller giver ord som ’kontoplan’ og ’momsregnskab’ dig sved på panden? Så se med her!
Økonomistyring er en central – og ganske uundgåelig – disciplin, også som scenekunstner eller scenekunstproducent, på trods af at langt de fleste går til opgaven uden nogle forudgående kendskab til økonomi. Med dette webinar afmystificerer vi økonomiarbejdet og giver dig en enkel indføring i de grundlæggende principper for økonomistyring. Du får indsigt i en række basale værktøjer, og tips til at undgå de værste benspænd i økonomiarbejdet. På dagsordenen er bl.a.:
Kontoplan
Budgetlægning
Regnskab
Bilagshåndtering
Moms og skat
Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål til økonomistyringen, og ingen spørgsmål er for basale!
Oplægsholderne er John og Tine Gottenborg Bruun, som sammen driver virksomheden Cyrk Regnskab & Administration, der gennem snart 20 år har specialiseret sig inden for regnskabsassistance til små og større uafhængige scenekunstaktører.
Niveau: Basic
Målgruppe: Nyetablerede kompagnier, selvproducerende scenekunstnere og producenter med under 3 års erfaring. Mere erfarne er også velkommen.
Hvor: Online via Zoom. Link udsende til tilmeldte deltager kort før webinaret.
Pris: Gratis
Tilmelding: Tilmeld dig her senest fredag d. 2. september.
Webinaret udbydes i et samarbejde ml. Performing Arts Platform Aarhus og Udviklingsplatformen for Scenekunst.