Bag om: Living on the Edge Festival
Foto: Frej Pries Schmedes
LIVING ON THE EDGE : SCENEKUNSTEN I LIVTAG MED KLIMAET PÅ FESTIVAL I AARHUS 12.-15. JUNI
IETM Aarhus 2023 – LIVING ON THE EDGE inviterer over tre dage tilskuerne til at reflektere over klimakrisen. Her kan man blive del af et aktivistisk ritual, høre historien om de grønlandske tvangsforflyttelser og komme til undervandskoncert.
Iscene har interviewet producent for festivalen, Sigrid Aakvik, om tankerne bag. For hvilken rolle spiller scenekunsten i det klimadrama, verden står midt i? Kan den gøre en forskel – og hvordan? Skal den overhovedet det?
Festivalen arrangeres af Performing Arts Platform i forbindelse med IETM Aarhus 2023, hvor mere end 500 nationale og internationale scenekunstaktører forventes at mødes i Aarhus.